I dette blogindlæg vil jeg bruge lidt ekstra energi på fødderne. Det vil jeg fordi at, at de skal bære os hele livet. Dine skal bære dig og mine skal bære mig.
Alligevel giver vi (som regel) vores fødder meget lidt opmærksomhed.
I vintermånederne lukkes de, som oftes, inde i sko og strømper. Hvilket jo er ganske forståeligt, vi bor trods alt så nordligt, at det er ret koldt i vinterhalvåret.
Når foråret kommer, bliver fødderne (måske) shinet lidt op, med en omgang fil, lak og fjernelse af hård hud…
Men… det er jo mest udseendet, det ydre, af foden der får kærlig behandling og opmærksomhed.
Foden består af ikke mindre end 23 små led…
Tyg lige på den, 23 led…
Alle disse små led (og muskler) samt bindevævet, er med til at gøre det muligt for dig og mig at holde balancen, gå, hoppe, løbe og meget mere.
Stive og stramme led og muskler, er svage led og muskler. Også i fødderne. Sko og plant underlag, giver minimalt med stimuli til dine fødders led, bindevæv og muskler.
Det er heldigvis nemt at gøre noget ved det😅.
Har du lyst til at give dine fødder lidt ekstra opmærksomhed?
Gøre dem sommerklar til en gåtur på bare tæer, på stranden, på græsset, i skoven eller måske bare på terassen?
Start allerede i dag, med at give dine tæer og fødder nogle velfortjente stræk.
Og hold gerne fast i rutinen, også når vinteren kommer.
sørg for at gå på bare tæer hver dag, og find gerne noget blødt og ujævn at gå hen over. F.eks. Nogle puder!
Så hjælper du dine fødder, så de holder sig sunde og stræke hele livet.