Illustrere løbetur i naturen

Funktionel træning i naturen

På dette forløb er vi som udgangspunktet udendørs. Bliver vejret for ubamhjertigt, trækker vi indendørs, men man skal kunne tåle regn og blæst, da  sådanne dage er en del af det danske vejr.

Man siger så kækt – der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning. Som sagt, bliver vejret for ubarmhjertigt, trækker vi indenfor. Men husk altid at klæde dig på efter vejret.

Hvad får du?

  • Opvarmende stræk
  • Funktionelle øvelser for krop og kerne
  • Bækkenbundstræning
  • Balance og koordination
  • Pulsen op
  • Det bedste selskab

Vi skal bruge bakkerne, træerne, lysninger mm. Vi skal træne krop og kerne bæredygtigt, og jeg håber det giver inspiration til at bruge naturen som træningsrum på eget initativ også.

5/5

“Godt humør. Positiv energi. Gode ideer til øvelser/lege man kan lave hvor som helst ude i naturen.

Det giver så meget mening at træne på den måde her.

Det har været helt vildt godt og hyggeligt. En god blanding af gode øvelser, stræk, styrke, kondi, leg og afspænding.”

Camilla

Funktionel træning i skoven

Træning eller bevægelse i naturen

Funktionel træning eller bevægelse i naturen har mange gavnlige effekter.

For at nævne nogle:

Sænker blodtrykket 

Bare det at opholde sig i naturen, påvirker vores blodtryk. Blot 30 minutter udendørs i en skov, park eller andet rekreativt område, sænker risikoen for forhøjet blodtryk. Effekten er størst, hvis du opholder dig i naturen 30 min. (eller mere) på en gang, i stedet for 3 x 10 minutters gå-tur med hunden. Så bliv derude i 30 minutter eller mere…

Øger humøret

Fuglene synger, solen varmer ansigtet, planterne dufter, bækken risler, havet bruser, bladene rasler… …osv.

Sanserne påvirkes, og sammen med træning eller bevægelse i naturen, booster det dit humør.

Kroppen frigiver endorfiner når du bevæger dig/træner – endorfiner er et hormon, som dannes i hjernen og nedregulerer bl.a. følelsen af smerte. Det er også en slags lykke hormon. Ved tilstrækkelige mængder af frigivet endorfin, kan du få en følelse af eufori (runders high, hvis du har hørt om det – og det er altså ikke kun løbere der kan opleve dette…).

Funktionel træning i Naturen

Mindsker stress

Tja… med et bedre humør, følger også mindre stress. Men det er ikke den eneste årsag til at du bliver mindre stresset, når du opholder dig i naturen. Bare det at opholde sig i naturen (uden du behøver løfte en finger, eller bevæge en muskel), sænkes kortisol niveauet i kroppen. Naturen – specielt den urørte natur, genkendes af vores DNA. Det får nervesystemet til at falde til ro. Det område i hjernen som kaldes hippocampus vokser, samtidig med at det område i hjernen, som kaldes amygdala, skrumper.

Ultrakort og meget forenklet fortalt, så er de 2 hjernecentre/-områder, en del af vores limbiske system – vores følelser og hukommelse. Hippocampus er centret for de positive følelser (glæde, lyst, begejstring…) og har stor betydning for vores indlæring og hukommelse. Amygdala er centret for bl.a. negative og ubehagelige følelser (vrede, frygt, angst), det sætter bl.a. ind med forsvars mekanismer. Vi har brug for begge centre.

Funktionel træning i Rottefælle skoven

Træning i naturen – øger kalorieforbruget

Om du syntes det er godt eller skidt…? Kalorieforbruget øges, når du flytter dine aktiviteter ud i naturen, af flere grunde .

  • Om vintere, eller når det er koldt, forbruger du mere energi på at holde kroppen varm.
  • Når det blæser, bruger kroppen mere energi på at bevæge sig i vinden, og du kommer til at arbejde hårdere.
  • Når terrænet er ujævnt, burger dine muskler, bindevæv og ledbånd mere energi på konstan at tilpasse sig terrænet.

Styrker immunforsvaret

Det naturlige dagslys, producerer naturligt d-vitamin i kroppen, når det rammer huden. D-vitamin styrker immunforsvaret. Desuden er der færre vira og baciller i den friske luft udendørs, specielt hvis du er stykke væk fra trafikken, så bl.a. biler ikke forurener.

Træning i naturen giver mere energi

Bevægelse og træning giver fornyet energi, når du føler dig træt. Sammen med frisk luft, øges effekten gange mange. Bare 20 minutters bevægelse i det fri, og du kan springe kaffen over… (eller måske forkæle dig selv med kaffe bagefter).

Skovsti i rottefælle skoven

Træning i naturen – udfordrer krop og kerne

Ah… og så en af mine ynglings… selvfølgelig nært til sidst. Bevæger du dig i ujævnt og foranderligt underlag, vil kroppen konstant skulle tilpasse sig. Det udfordrer balancen – det er ikke sikkert du oplever det, men det sker. Inden i kroppen, inden i kernen, det er her magien opstår. 

Naturen giver os fantastiske muligheder.

Stræk til de rigtige steder i kroppen

Hvem kan deltage?

Alle kvinder kan deltage – når blot du ikke lige har født.

Vi træner med fokus på kvindekroppens behov. Kondition, styrke og stræk til de rigtige steder i kroppen, der har været igennem lidt af hvert, og måske har flere fødsler bag sig.

Bækkenbundsøvelser er en del af træningen. Har du udfordringer med at holde på vandet, kan forløbet hjælpe dig igang med den vigtige bækkenbundstræning.

Har du svært ved at mærke dit knib og/eller slip, kan det være godt at få undersøgt din bækkenbund inden holdstart.

Du kan booke en tid til konsultation lige her

Skal du med?

Du har muligheden for at komme med ud og træne din kernes stabilitet ved at gå, (løbe), kravle, trille, hænge, klatre …mm

Vi er som udgangspunkt udendørs. Bliver vejret for ubarmhjertigt, trækker vi indendørs, men du skal kunne tåle lidt regn og vind. 

Det får du

  • Opvarmende stræk
  • Funktionelle øvelser for krop og kerne
  • Bækkenbundstræning
  • Balance- og koordinationstræning
  • Pulsen op
  • Det bedste selskab
Gåtur i naturen

Mødested:

Første gang mødes vi ved klinikken på Tvedvej 47a, 5700 Svendborg

Efterfølgende gange kan have andre mødesteder. Men altid i nærheden af klinikken.

Medbring fyldt drikkedunk, en måtte/liggeunderlag og husk tøj efter vejret.

5/5

“Det har været skønt at være forskellige steder til vores træninger – og at vi til hver enkelt træningsgang bevægede os rundt, så vi var flere forskellige steder samme aften, det var fedt. Det gav gode naturoplevelser og tid til at snakke mens vi flyttede os fra sted til sted.”

Marianne

Betalingsbetingelser

Tilmelding er bindende. Du kan få deltagerbetaling tilbagebetalt (minus 100,- i administrationsomkostninger) op til 2 mdr før, hvis du er forhindret i at møde. Mindre en 2 mdr. før, kan du få halvdelen af beløbet tilbage. Mindre end 4 uger før, tilbagebetales beløbet ikke.

Du er velkommen til at overdrage pladsen til en anden – jeg skal informeres.