Funktionel træning til MorKroppen

Funktionel træning til MorKroppen henvender sig til dig, der har født og ønsker målrettet træning af bækkenbunden og kropskernen, samtidig med at du træner hele kroppen.

Træningen henvender sig også til dig der oplever at maven ikke har samlet sig helt igen efter fødslen.

Det er træning med omtanke, der tager hensyn til dig og styrker dig indefra og ud.

Tilbuddet er en kombination af målrettet funktionel træning af kropsstammen (bækkenbund, åndedræt og dybeste tværgående mavemuskel), mens vi træner hele kroppen og lidt nørdet teori, der understøtter forståelsen for det vi gør.

Læs mere

Efterfødselstræning Svendborg

Funktionel træning af kropskernen

Henvender sig til kvinder i alle aldre, og specielt dig der er mor (uanset om du er mor på 1. år, eller mor på 30. år).

Oplever du at kroppen aldrig er blevet helt den samme igen, efter du har født.

Eller

  • at lænden ofte er træt eller øm.
  • at du har smerter fra bækkenet eller hofterne
  • du har fornemmelsen af tyngde i underlivet (måske mest omkring menstuation)
  • en bækkenbund der ikke er så stærk som ønsket
  • en mave, der bliver ved med at bule – på trods af træning
  • fornemmelsen af ikke at være stabil omkring mave/ryg 

 

Funktionel træning fortsætter

Genkender du noget af ovenstående, er dette hold som skrædersyet til dig.

Her får du træning for kroppen og kropsstammen, funktionelt og overførbart til hverdagen. Du får viden og redskaber, så du kan bruge dine hverdags bevægelser som træning, og bevæge dig stærk – hver dag – hele livet.

Formålet med træningen er at give kroppen den styrke den har brug for, for at kunne honorere de krav du stiller til den, i en travl hverdag.

Via træning der “tvinger” dig til at mærke efter og finde kontakten til kernen vil du opdage hvordan det hele arbejder sammen i et system, der er afhængigt af hinanden.

Målet er, at du kan træne mindre men klogere og skabe et stærkt fundamentet for en bæredygtig krop – hele livet.

Læs mere

Fysio Flow holdtræning

Henvender sig til dig, der gerne vil have en mere bevægelig og velfungerende ryg, bækken, nakke og skuldre.

På alle Fysio Flow træningshold er der fokus på kroppens bindevæv og fascievæv. Der er fokus på at øge: mobiliteten, elasticiteten og stabiliteten i kroppens væv. Vi udforsker yderstillinger, og er nysgerrige på den næste bevægelse.

Træningen forgår i et roligt flow, hvor vi bevæger os fra en stilling og roligt ind i den næste stilling. I de enkelte stillinger arbejder vi med bløde dynamiske stræk. Din krops bindevæv bliver stimuleret så glidet mellem kroppens forskellige strukturer (fascier, muskler, nerver, kar og knogler), bedres og du får lettere ved at bevæge dig. Dit fascievæv stimuleres og bliver mere elastisk og stærkt, så det kan tåle og overføre mere kraft.

I træningen kan der indgå forskellige typer småredskaber, som fx. bolde, elastikker og foamrollers.

Funktionel træning til gravide

Funktionel træning for gravide, er effektiv, nænsom og klog træning af din gravide krop, så du kan passe godt på både dig selv og baby, inde i maven. Det er også træning, der forbereder dig på at komme godt tilbage til din oprindelige form igen, efter fødslen.

 

Funktionel træning til gravide

Graviditet og fødsel er hårdt for kroppen, og det er derfor vigtigt at holde sig i bevægelse og aktiv,  helt indtil fødslen.

Formålet er bl.a. at forebygge og reducere graviditetsgener og smerter som fx; bækkensmerter, lænderygsmerter, hævende ben/fødder og træthed.

Undervejs i forløbet vil vi komme omkring emner som:

  • Knibeøvelser – det funktionelle knib. Hvorfor og hvordan?
  • Løb – under og efter graviditet og fødsel. Hvornår er jeg klar og hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Bristninger/klip – hvad kan jeg gøre for at forebygge?
  • Hvordan kommer jeg mig bedst efter fødslen?