Funktionel træning til MorKroppen

Funktionel træning til MorKroppen henvender sig til dig, der har født for nylig og ønsker målrettet træning af bækkenbunden og kropskernen, samtidig med at du træner hele kroppen.

Træningen henvender sig også til dig der oplever at maven ikke har samlet sig helt igen efter fødslen.

Det er træning med omtanke, der tager hensyn til dig og styrker dig indefra og ud.

Tilbuddet er en kombination af målrettet funktionel træning af kropsstammen (bækkenbund, åndedræt og dybeste tværgående mavemuskel), mens vi træner hele kroppen og lidt nørdet teori, der understøtter forståelsen for det vi gør.

Læs mere

Efterfødselstræning Svendborg

Funktionel træning til Kejserinder

Funktionel træning til Kejserinder henvender sig til dig der her født ved kejsersnit og ønsker at lære at selvbehandle dit arvæv.

Dette hold er en blanding af; målrettet træning af kropsstammen, tilpasset efterfødseslskroppen, træning af hele kroppen, introduktion og instruktion i arvævsbehandling af dit kejsersnits ar, samt lidt nørdet teori, der understøtter forståelse af måden vi træner på.

Læs mere

Funktionel træning af kropskernen

Funktionel træning fortsætter

Henvender sig til kvinder i alle aldre, og specielt dig der er mor (uanset om du er mor på 1. år, eller mor på 30. år).

Oplever du at kroppen aldrig er blevet helt den samme igen, efter du har født.

Eller

  • at lænden ofte er træt eller øm.
  • at du har smerter fra bækkenet eller hofterne
  • du har fornemmelsen af tyngde i underlivet (måske mest omkring menstuation)
  • en bækkenbund der ikke er så stærk som ønsket
  • en mave, der bliver ved med at bule – på trods af træning
  • fornemmelsen af ikke at være stabil omkring mave/ryg 

 

Genkender du noget af ovenstående, er dette hold som skrædersyet til dig.

Her får du træning for kroppen og kropsstammen, funktionelt og overførbart til hverdagen. Du får viden og redskaber, så du kan bruge dine hverdags bevægelser som træning, og bevæge dig stærk – hver dag – hele livet.

Formålet med træningen er at give kroppen den styrke den har brug for, for at kunne honorere de krav du stiller til den, i en travl hverdag.

Via træning der “tvinger” dig til at mærke efter og finde kontakten til kernen vil du opdage hvordan det hele arbejder sammen i et system, der er afhængigt af hinanden.

Målet er, at du kan træne mindre men klogere og skabe et stærkt fundamentet for en bæredygtig krop – hele livet.

Læs mere

Fysio Flow holdtræning

Fysio Flow

Henvender sig til dig, der gerne vil have en mere bevægelig og velfungerende ryg, bækken, nakke og skuldre.

På alle Fysio Flow træningshold er der fokus på kroppens bindevæv og fascievæv. Der er fokus på at øge: mobiliteten, elasticiteten og stabiliteten i kroppens væv. Vi udforsker yderstillinger, og er nysgerrige på den næste bevægelse.

Træningen forgår i et roligt flow, hvor vi bevæger os fra en stilling og roligt ind i den næste stilling. I de enkelte stillinger arbejder vi med bløde dynamiske stræk. Din krops bindevæv bliver stimuleret så glidet mellem kroppens forskellige strukturer (fascier, muskler, nerver, kar og knogler), bedres og du får lettere ved at bevæge dig. Dit fascievæv stimuleres og bliver mere elastisk og stærkt, så det kan tåle og overføre mere kraft.

I træningen kan der indgå forskellige typer småredskaber, som fx. bolde, elastikker og foamrollers.

Funktionel træning til gravide

Funktionel træning for gravide, er effektiv, nænsom og klog træning af din gravide krop, så du kan passe godt på både dig selv og baby, inde i maven. Det er også træning, der forbereder dig på at komme godt tilbage til din oprindelige form igen, efter fødslen.

 

Funktionel træning til gravide

Graviditet og fødsel er hårdt for kroppen, og det er derfor vigtigt at holde sig i bevægelse og aktiv,  helt indtil fødslen.

Formålet er bl.a. at forebygge og reducere graviditetsgener og smerter som fx; bækkensmerter, lænderygsmerter, hævende ben/fødder og træthed.

Undervejs i forløbet vil vi komme omkring emner som:

  • Knibeøvelser – det funktionelle knib. Hvorfor og hvordan?
  • Løb – under og efter graviditet og fødsel. Hvornår er jeg klar og hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Bristninger/klip – hvad kan jeg gøre for at forebygge?
  • Hvordan kommer jeg mig bedst efter fødslen?

Funktionel træning i Naturen

På dette forløb er vi som udgangspunktet udendørs. Bliver vejret for ubamhjertigt, trækker vi indendørs, men man skal kunne tåle lidt regn og vind.

Hvad får du?

  • Opvarmende stræk
  • Funktionelle øvelser for krop og kerne
  • Bækkenbundstræning
  • Balance og koordination
  • Pulsen op
  • Det bedste selskab

Vi skal bruge bakkerne, træerne, lysninger mm. Vi skal træne krop og kerne bæredygtigt, og jeg håber det giver inspiration til at bruge naturen som træningsrum på eget initativ også.

 

Hvorfor træne i naturen?

Træning eller bevægelse i naturen har mange gavnlige effekter.
Det sænker bl.a. blodtrykket, øger humøret, mindsker stress, øger kalorieforbruget, styrker immunforsvaret, giver mere energi og så udfordrer det selvfølgelig krop og kerne.

 

Hvem kan deltage?

Alle kvinder kan deltage – medmindre du lige har født.

 
Funktionel træning i naturen

Vi træner med fokus på kvindekroppens behov. Kondition, styrke og stræk til de vigtige steder i kroppen, der har været igennem lidt af hvert, og måske har flere fødsler bag sig.

Bækkenbundsøvelser er en del af træningen. Har du udfordringer med at holde på vandet, kan forløbet hjælpe dig igang med bækkenbundstræning.

Har du svært ved at mærke dit knib og/eller slip, kan det være en god ide, at få undersøgt din bækkenbund inden holdstart.