Funktionel træningsøvelse
 
Henter data…

Funktionel træning til Kvinder

På forløbet funktionel træning til kvinder, træner vi kroppen stærk, stabil og mobil, bl.a. via lækre stræk for kvindekroppen, fokus på holdning og balance samt nørdet kernetræning, der har fokus på bækkenbunden og åndedrættet. Vi kommer altid gennem hele kroppen.

Funktionel træning til kvinder er et holdtilbud til dig der ønsker at træne sammen med andre kvinder på små hold.

Måske har du allerede besøgt klinikken eller tidligere deltaget på et holdforløb hos Klinik for MorKroppen, fx som gravid eller på et efterfødselsforløb.

Måske har du ikke tidligere besøgt klinikken. Uanset, er du hjertelig velkommen på forløbet ”Funktionel træning til kvinder”

Som noget nyt tilbydes der nu også et formiddagshold i klinikken, mandage kl. 9.30-10.30.

Gratis parkering lige ved døren.

Undervisningen varetages af GynObs fysioterapeut.

Liggende holdningskorrigering før øvelse

Du får

  • Funktionel træning af hele  kroppen, mens der holdes fokus på kernen
  • Undervisning på små hold med maks 7 deltagere
  • Adgang til træningsplatform med videoøvelser

Fordelene ved Funktionel træning kvinder

Styrker din kropsbevidsthed

Funktionel træning til kvinder foregår i et roligt tempo, så du har tid til at justere den enkelte øvelse, og holde opmærksomhed på kropsholdning, åndedræt og udførelse. Det bidrager til at styrke din kropsbevidsthed, også udenfor træningsrummet – så du bliver bedre i stand til at opdage og rette ubalancer og spændinger i kroppen.

Øger din smidighed

I træningen arbejder vi bevidst med stræk og bindevævsmobiliserende øvelser. De små hold gør det muligt at korrigere den enkelte, så der ikke kompenseres i øvelserne for eventuel manglende bevægelighed. Det er vigtigt, da smidighed og bevægelighed har stor betydning for kroppens evne til at placere sig i hensigtsmæssige stillinger og bevægelser. 

Forbedrer din bækkenbund

Bækkenbundenen er en holdningsmuskel, derfor integreres bækkenbundens arbejde i mange af øvelserne. Vi har både fokus på det funktionelle knib (kerneknib), at bækkenbunden skal kunne forlænge sig og forkorte sig. Vi har fokus på det bevidste knib, det automatiserede knib og at afspænde bækkenbunden. 

Skånsom træning

Træningsformens store fokus på holdning og kropspositionering, “opfordrer” dine muskler til at arbejde og passe godt på dine led. Har du smerter eller bevægeindskrænkninger, tilpasses den enkelte øvelse, så den passer til dig.

Kvalitet i øvelser/bevægelser vægtes højt, og altid over antal gentagelser, eller hvor langt ned/ud i en øvelser du kan komme.

Træning af hele kroppen

Funktionel træning til kvinder er helkropstræning. Alle muskler kommer i spil, hvilket giver en dynamisk og velfungerende krop, der kan holde til hverdagens udfordringer.

Træningsformen henvender sig også til dig der har delte mavemuskler, lænde-/ryg smerter, døjer med inkontinens/ufrivillig vandladning eller er generet af tyngdegener eller nedsynkning af et eller flere underlivorganer.

Og selvfølgelig også til dig der ønsker at komme i god form på en klog og skånsom måde.

Rated 5 out of 5
Kernetræning/coretræning i stående "lunge" position, men udøveren trækker i en elastik, for øget modsatand

Træningsforløb:

Træningsforløbet starter altid ud med øvelser der lærer dig at mærke og aktivere bækkenbunden og bruge åndedrættet som en vigtig medspiller i dette arbejde.

Når du har fået styr på aktiveringen af bækkenbunden, kobles de funktionelle øvelser på i et passende tempo.

Det er IKKE et koncept, men en bevægestrategi. Her er der fokus på nærværet til kroppen – og på at (gen)skabe kontakt til kernens muskler og strukturer.

Der er fokus på at genetablere en rettidig og tilstrækkelig styrke af dybeste mavemuskel, åndedrættet og bækkenbunden, som et samlet system.

Og det gør vi mens vi træner hele kroppen, overførbart til hverdagens bevægelser.

Formålet er at støtte dig til at genfinde tilliden, glæden og kærligheden til kroppen. Via træning der “tvinger” dig til at mærke efter og finde kontakten til kernen og opdage hvordan det hele arbejder sammen i et system, der er afhængigt af hinanden.

Målet er, at du kan træne mindre men klogere og skabe et stærkt fundamentet for en bæredygtig krop – hele livet.

Når først du har en stærk kerne, har du skabt fundamentet, der kan bære og holde til al den aktivitet og bevægelse, der gør dig glad. Du kan slippe den dårlige samvittighed over ikke at træne nok. Det handler nemlig ikke om hvor meget du træner, men om hvordan du træner.

Rated 5 out of 5
Henter datoer…