Konsultation ved GynObs fysioterapeut

Hvad kan en UroGynObs fysioterapeut hjælpe dig med?

En UroGynObs fysioterapeut, eller i daglig tale, GynObs fysioterapeut, behandler gener og smerter relateret til bækkenet, bækkenbunden og underlivet.

Ofte vil det også være muligt at få hjælp til gener i relation til delte mavemuskler, os en GynObs fysioterapeut.

Oplever du nedsat knibefunktion, problemer med at holde på vandet, f.eks. i forbindelse med host, nys, hop eller løb?

Har svært ved at nå på toilettet i tide, eller føler du, at du skal løbe på toilettet hele tiden?

Så kan det være godt at søge hjælp hos en GynObs fysioterapeut. 

GynObs fysioterapeuten kan også hjælpe dig, hvis du har spændinger eller smerter i dit underliv. Fx smerter i forbindelse med ægløsning, menstruation eller sex. 

En GynObs fysioterapeut har også specialviden i behandling af gener under og efter graviditet og fødsel. Og kan guide og hjælpe dig til at (gen)finde dit knib og optimere din knibefunktion.

Oplever du gener som nedsynkningen i underlivet, eller tyngdefornemmelser, er der også ofte hjælp at hente hos en GynObs fysioterapeut.

Vi behandler desuden arvæv efter kejsersnit, eller anden mave kirurgi.

Ønsker du at blive gravid, men udebliver den positive graviditetstest, kan en GynObs fysioterapeut der har videreuddannet sig i fertilitetsfremmende fysioterapi i mange tilfælde hjælpe dig tættere på den positive graviditetstest. 

Konsultation

Uanset om du er nybagt mor, for første gang, – fjerde gang, blev mor for mange år siden, eller har et brændende ønske om snart at blive mor, så kan du have gavn af en specialiseret konsultation, hos en GynObs fysioterapeut.

GynObs fysioterapeut Hanne Kjellstrøm Larsen

Efterfødsels tjek - 60 min.

Er for dig der er nybagt mor, uagtet om det er første, anden eller femte gang, du er blevet mor, og der er gået minimum 6- 8 uger siden fødslen.

Har du smerter eller gener i din lænd, din mave, dit bækken, lyske eller hofter?

Oplever du manglende stabilitet i din ryg, mave eller bækken?

Har du fordøjelses problemer herunder hård mave?

Har du ikke længere samme kontakt til bækkenbunden, eller oplever du at den ikke helt gør sit arbejde som ønsket?

Bekymrer du dig om du har delte mavemuskler eller er du i tvivl eller forvirret over de mange modsat rettede anvisninger?

Så kan du have gavn af et Efterfødsels tjek, hvor det handler om at få skabt tryghed for dig. Du bliver vejledt i gode bevægelsesstrategier, så du bliver tryg og glad for at bevæge dig, og stille og roligt kan komme tilbage til den hverdag eller træningsform som du er glad for.

Sammen finder vi ud af, hvad dit behov er, og hvilken behandling eller træning, der er den rette for dig.

Efterfødselstjek i forbindelse med MorKropsforløb - 45 min.

Første Konsultation (knap så ny mor) - 60 min.

Oplever du at kroppen ikke helt er blevet den samme igen, efter graviditet og fødsel, selv flere/mange år efter at du har født?

Måske bliver maven ved med at bule og se gravid ud. Det kan også være at dit bækken bliver ved med at gøre “sådan lidt ondt hele tiden – eller ofte”, eller måske er det hofterne.

Det kan også være du har smerter i lænden, eller en træt/murrende fornemmelse i lænden. Måske oplever du smerter eller tyngdefornemmelse i underlivet eller smerter i forbindelse med sex.

Har du øget tissetrang, urininkontinens eller fordøjelsesproblemer? 

Det gode er – det ikke er noget du “bare” behøver lære at leve med. Det er aldrig for sent at gøre noget ved, og det kan altid blive bedre!

Hvis du genkender en eller flere af overstående udsagn, så kan du have gavn af en specialiseret undersøgelse og vurdering hos GynObs fysioterapeut.

Første konsultation - Fertilitetsfremmende fysioterapi - 60 min.

Der ses en sammenhæng ml.:

  • cyklus smerter,
  • smerter i ryg, bækken og/eller hofter,
  • arvæv i maveregionen,
  • nedsat bevægelighed,
  • asymmetrier i kropsholdningen,
  • fordøjelsesproblemer,
  • stillesiddende livsstil,
  • overvægt og undervægt,
  • stress

… og frugtbarhed.

Derfor kan det være godt at forbedre forhold i kroppen, der “spænder ben” for en mulig kommende graviditet, ved at behandle kropslige og stress relaterede udfordringer, uanset om du prøver at blive naturligt gravid eller skal/er i medicinsk fertilitetsbehandling.

Opfølgning - 45 min.

Opfølgning kan være opfølgning af igangsat træning eller behandling.

Opfølgende behandling.

Hjælp eller støtte til øvelser, så du føler dig sikker og tryg ved dem. Progression i træningsøvelser og forløb.

Opfølgning på fremgang af styrken i bindevævet, i mavens midtlinje. 

Opfølgning på -, eller hjælp til arvævsbehandling.

Opfølgning på knibefunktion

Fysioterapeutisk fertilitetsfremmende behandling