Blog
Det fantastiske bindevæv og hvorfor det er så vigtigt
Indledning
Dengang jeg var ung – altså sådan rigtig ung, og under uddannelse til fysioterapeut, vidste man ikke meget om bindevæv, dets funktion og betydning for krop og sind. Dengang frustrerede det mig, at visse kredse af faget var begyndt at argumentere for at strækøvelser ikke virkede. Forskningsartikler slog fast at det var nytteløst at lave udstrækning, med argumenter om at hverken muskel eller sene blev længere af strækøvelser. Den var svær at sluge, jeg kunne jo mærke på egen krop, at det havde betydning, om jeg lavede strækøvelser eller ej. Og som gymnast gennem et helt barne- og ungdomsliv, var jeg ikke i tvivl om at strækøvelser og bevægeøvelser til yderstillinger havde betydning for mig, min mobilitet og mit velvære.
Nu små 20 år senere, kan jeg se at både den tidligere forskning og jeg havde ret. Forskningen havde ret i at strækøvelser og bevægelighedsøvelser ikke øger musklens- eller senens længde. Og jeg (samt mange andre) havde ret i at stræk og bevægelighedøvelser virker, og øger både bevægelighed, mobilitet samt har mange andre fordele.
Problemet med førnævnte forskning, var, at det man kiggede efter, var “øget længde”. Strækøvelser og mobilitetsøvelser øger ikke musklens- eller senens længde, men giver i stedet “et bedre glid” mellem strukturer.
“Vi er midt i en fundamental re-tænkning af hvordan vi bevæges – eller nærmere – hvad der bevæges”. “Det er mellem de mere faste strukturer i kroppen, at bevægelsen foregår” Tom Myers.
“Mængden af det vi ikke ved, vil altid værre større, end mængden af det vi ved”, som en vis herre (Sokrates) så klogt har sagt.
Og med disse ord, vil jeg gerne slå fast, at dette blogindlæg, er skrevet ud fra den viden jeg har om bindevævet i dag, og er ikke fyldesgørende. Om 5-, 10- eller 15 år, ved vi, og forhåbentlig også jeg, meget mere om hvad bindevævet kan og hvilken betydning det har.
Personligt glæder jeg mig meget til at følge udviklingen, og blive klogere på dette interessante og i mange år, oversete væv.
For blot 15 år siden, skar man bindevævet væk – som ubrugeligt fyldstof, så man kunne komme ind og kigge på det rigtig væv. Tænk blot på hvordan du som oftest ser muskler afbilledet – som rødt muskelvæv, med hvide tilhæftninger (fig. 1). Det er ikke sådan det reelt ser ud. Vi er hvide, inde under huden – svøbt i fascie og bindevæv (fig. 2).
Fig. 1
Klassisk anatomisk billede af menneskekroppen, hvor fascie og bindevæv er fjernet
Fig. 2
Anatomisk billede af menneskekroppen, som den egentlig ser ud, med fascie og bindevæv
Hvad er bindevæv?
Bindevævet er et levende, altomsig-gribende væv, der har central betydning for vores bevægelighed og mobilitet. Bindevævet ligger mellem alting i kroppen, og får alt til at glide i forhold til hinanden. Bindevævet binder ,som navnet siger, alting sammen, og kan også beskrives som vores “bløde skelet”. Bindevævet er et fuldstændigt sammenhængende system, der ikke starter eller stopper noget sted. Der er et lukket system. På samme måde som fx hjerte-/karsystemdet.
Definition af bindevæv:
Fascier (dence fibrous connective tissue): er dissekertbare, det seje hvide bindevæv, som vi kender fra fx mørbraden. Fascievævet er fuld af kollagen og elastin. Som udgangspunkt kan vi ikke manuelt (via massage) behandle fascievævet, men det kan påvirkes gennem bevægelse. Fascievævet er det, der populært sagt danner “lommerne” (logerne) som musklerne ligger nede i.
Uregelmæssig løst bundet bindevæv (loose fibrous connective tissue): indeholder de samme elementer eller ingredienser (om du vil), som fascievævet. Fordelingen er bare en anden. Dvs. der er ikke så meget kollagen og elastin. I stedet er der mere ekstra cellulær matrix. Som udgangspunk kan det uregelmæssige løst bundne bindevæv både behandles manuelt (via massage) og påvirkes gennem bevægelse.
Hvad er bindevævets opgave?
Bindevævets fornemmeste opgave er at skabe glid, på en eller anden måde. Det er kroppens pakkemateriale, der udfylder alle “tomme” rum i kroppen, dvs. der findes ingen tomme rum i kroppen. Bindevævet er yders væskefyldt, og transporterer væske – op til 15 liter pr. 2 døgn. Det indeholder immunsystemet, og transporterer via væsken (lymfevæsken) næringsstoffer og affaldsstoffer. Det er derfor vigtigt for bindevævet at man er velhydreret – for på den måde at give kroppen de bedste muligheder, for at transportere de vigtige næringsstoffer og immunforsvar derhen hvor det skal bruges, og hjælpe kroppen af med affaldsstoffer.
Bindevævet er vores største sensoriske organ, og indeholder mange forskelligartede receptorer, herunder:
- receptorer der registrerer stillingssansen, og fungerer ved at der sendes besked fra kroppen til hjernen om hvor vores arme, ben, hoved osv. er placeret i horhold til hinanden og tyngdekraften. fx om armen er strakt eller bøjet, om kroppen er liggende eller stående, om jeg holder mit hoved skråt eller lige, osv.
- “Smerte”receptorer, som registrerer bl.a. smerte, behagelige strøg eller massage.
- Føle receptorer, der fx registrerer hvor hårdt eller blidt et tryk er.
Dermed har bindevævet en vigtig rolle i forhold til hvordan vi står, går og bevæger os. Jo flere positive input du giver til dit bindevæv, jo stærkere bliver det og jo bedre positionerer/bevæger du dig. Bonusen for at stimulere sit bindevæv optimalt, er færre smeter og -skader.
For at opnå ovenstående, er det vigtigt at stimulere hele kroppen – og at tænke i lange muskelkæder, der involverer så lange bevægebaner som muligt. På den måde hjælper man central nerve systemet (CNS) med at få skabt et “landkort” over kroppen, som gerne skulle være så virkelighedsnært som muligt. Forestil dig et gammelt upræcist danmarkskort (fig. 3), hvordan det vil være, at navigere efter dette fra fx søsiden, specielt i mørke. Jo mere præcist et landkort er, jo lettere vil det være at navigere ud fra. Det samme gælder hjernens “landkort” over kroppen.
Fig. 3
Gammelt upræcist danmarkskort, hvor det vil være svært at navigere præcist efter, fx. fra søsiden i mørke.
Det er også receptorerne i bindevævet som sender besked til hjernen om de kropslige oplevelser du har, og hjernen bearbejder disse, så du kan reagerer hensigtsmæssig på stimuli. Det er også bindevævet der indsamler kropslig information om fx velbehag, ubehag, glæde, smerte, vrede osv., kropsoplevelser der skaber sindsstemninger;-).
Bindevævets mange egenskaber
Bindevævet er et robust væv med mange egenskaber og kvaliteter. Udover ovenstående, understøtter det styrke, elasticitet og eftergivelighed. 85 % af muskelvævet hæfter i bindevævet, og bindevævts styrke, elasticitet og eftergivelighed, har betydning for hvordan kraft overføres fra en muskel til en anden. Bindevæv sørger for glidet mellem alle strukturer i kroppen, også helt ned til glidet mellem de enkelte muskelfibrer. En muskelfiber er op til 6 cm. lang – dvs. der er mange muskelfibre der skal arbejde sammen, hvilket giver et stort behov for glid. Samtidig med at bindevævet skaber glid og bevægelighed, har det også en stabiliserende effekt, både passivt og aktivt. Bindevævet er plastisk, dvs. foranderligt – kroppen forstærker bindevævet der hvor vi efterspørger det tilstrækkeligt.
Et eksempel.
Hos kørestolsbrugere kan man se at de mister det brede seneblad, der løber på ydersiden af låret, fra hofteled til knæled, og som er vigtig i forhold til at stabilisere vores led, når vi står og går. Og til sammnenligning, så opstår der et lignende seneblad på indersiden af rytteres lår.
Pointen er, bindevævet er tilpasningsdygtigt. Dvs. det tilpasser sig de krav vi stiller til det. Over tid. Ikke fra den ene dag til den anden, men stille og roligt, når vi “fodrer” kroppen med tilpas mængde stimuli.
Bindevævet fungerer tillige som støddæmper, inde i kroppen, mellem alle lag, og ved bevægelser som fx hop og stød.
Hvad og hvordan påvirkes bindevævet?
Der er mange ting der påvirker vores bindevæv. Overordnet set påvirkes det på 3 planer. 1) Via det vi fylder i kroppen, altså gennem mad og væske samt rygning. 2) Via trivslen, herunder angst, stress, depression, lav social status, at være udstødt og søvn. 3) Mekanisk, dvs. gennem bevægelse, eller mangel på samme.
Mad og drikke:
Usund føde, alkohol og rygning, er store syndere for et velfungerende bindevæv. Hvorimod sund, varieret kost og væske – specielt vand har positiv effekt på bindevævet. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette.
Trivsel:
Trivsel har betydning for hvilken del af vores autonome nervesystem der påvirkes. Vores autonome nervesystem kan inddeles i 2. “Det sympatisk nervesystem – kamp-/flugt systemet”, som i rette doser er præstationsfremmende og “det parasympatiske nervesystem – ro-/hvile systemet”, som er restutionsfremmende. Vi har brug for begge systemer. Når vi føler os stressede og pressede over længere tid, er det fordi kamp-/flugt systemet har taget for meget over. Det er usundt for hjerne og krop på den lange bane. Øget sympaticus aktivitet påvirker bindevævet i negativ retning, så det trækker sig sammen, producerer klisterstof, nedsætter glidet og vi har balladen. Allerede efter 10 dage med mistrivsel, kan der måles strammere og stivere bindevæv og øget smertepåvirkning.
Statement: Vi kan ikke berøre mennesker uden at berøre/påvirke deres autonome nervesystem.
Mekanisk:
Bevægelse – dynamiske bevægelser, varmer vævet op og varmer dermed også bindevævet op. Varmen frigiver et stof, der spalter hyaloronsyren, og den kemiske proces, får det uregelmæssige løst bundne bindevæv til at ændre form, fra fast form, til flydende, ved at bindevævet binder mere væske. Viskositeten (modstanden i vævet) nedsættes og bindevævet bliver som olie for kroppen. Det får alle berørte strukturer i kroppen til at glide bedre.
Stræk reducerer adhærencer/sammenfiltringer i vævet, så strukturer i kroppen glider bedre. Fx. sammenfiltninger i bindevævet mellem muskel og knogle eller knogle og nerve. Derudover dæmper stræk og strækøvelser også inflammations/irritations tilstande i vævet og kroppens ophelingstid forkortes.
Arbejder eller træner man for hårdt, eller udfører man samme bevægelse mange gange, frigives der for meget hyaloronsyre, og der sker en ophobning af hyaloronsyre, som gør hyaloronsyren klistret og fører til stivhed i kroppen. Dvs. bindevævet danner klister og vi mister bevægelighed og mobilitet.
Et eksempel:
Caroline Wozniacki kan holde til at spille 6 timers tennis, uden at blive øm og danne klisterstof i skulder og arm. Det kan jeg ikke! En ung kvinde, fx. maraton løber – på alder med Caroline, kan heller ikke nødvendigvis holde til at spille 6 timers tennis, uden at blive øm, danne klisterstof og miste mobilitet og bevægelighed i skulder/arm, trods hendes vældig gode fysiske form.
På den anden side, hvis man er inaktiv, sker der en ophobning af hyaloronsyre i kroppen. Det sker fordi kroppen konstant frigiver en lille smule hyaloron, og når den ikke bliver brugt, ophobes det, og bliver til klister og vi mister bevægelighed og mobilitet.
Det vil sige, inaktivitet/mangel på bevægelse påvirker bindevævet negativt, og mod mindre mobilitet, mere klisterstof, dårligere bevægekvalitet, mere besværet bevægelighed, dårlig kropsholdning, smerter, skader og deraf flere smerter.
Det handler om at bevæge sig “lige-tilpas”. Og hvad er så lige-tilpas? Det er ikke noget nemt spørgsmål. Svaret kender jeg ikke præcist, og mener ikke p.t. at nogen kender svaret. Det er sandsynligvis både individuelt, afhængig af alder, hvor træningsvant man er, det aktuelle stress niveau, aktuelle trivselsniveau, hvilken ernæringstilstand kroppen er i og hvilke ernæringsmæssige byggesten den har til rådighed på et givent tidspunkt, væskebalancen samt andre endnu ukendte parametre.
Afslutningsvis
Jeg arbejder med Fysio Flow, som er en bindevævsmobiliserende træningsform, der forsøger på bedste vis, at integrere al den viden vi har i dag, om hvad der skal til, for at passe godt på bindevævet. Dette så vi holder os/kroppen smidig, stærk, elastisk, fri for smerte og skadesforebygger ved at give kroppen et stærkt “landkort” at navigere ud fra, når vi bevæger os. Og ved at styrke bindevævet for bedre glid, bedre evne til holdningskorrektion, bedre støddæmpning og evne til at opsamle energi samt god evne til at bære sig selv.
Sessionerne starter altid med en dynamisk opvarming, så hyaloronsyren spaltes og vi får skabt gode betingelser for smørelse til alle Fysio Flow bevægelserne. Sessionerne afsluttes altid med en afspænding, hvor den dybe vejrtrækning prioriteres.
Du kan se mere om Fysio Flow her