Arvævsbehandling efter Kejsersnit
Arvævsbehandling ved kejsersnit
Et kejsersnit, vil altid være en del af dig. Uanset, og det er et ønsket, planlagt eller akut kejsersnit.
Et kejsersnit påvirker kroppen fysisk. Det er en operation, hvor der skæres igennem 7 forskellige organiske vævslag.
De fleste ønsker sig et pænt og næsten usynligt ar. Hvilket er meget forståeligt. Alligevel er det ikke den eneste grund til at jeg anbefaler at du arbejder med, og behandler dit arvæv. Det handler i lige så høj grad om, at arret skal være smidigt, eftergiveligt og forskydeligt.
Et stift og ikke-eftergiveligt arvæv kan bl.a. påvirke fordøjelsen, øgede menstruationssmeter, påvirke strukturer, der giver lænde-, bækken- og underlivssmerter.
Vi skal forebygge og begrænse, at glidet mellem de mange lag der skæres igennem, forsvinder eller nedsættes. Det skal vi, for at forebygge bevægebegrænsninger, både lokalt i området, og andre steder i kroppen.
Alt er forbundet til alt, via dit bindevæv og fascievæv, og nedsat bevægelighed/glid, i dit myofascielle væv, påvirker nemt bevægeligheden et andet sted i kroppen.
Jeg har udarbejdet instruktion og vejledning til hvordan du kan komme i gang med at arbejde med dit arvæv, efter kejsersnit, eller anden mavekirurgi.
Arvævsbehandlingens 3 ben:
- Manuel massage og stræk af arvævet
- Styrkende og stabiliserende øvelser for bækken og kerne området
- Mobiliserende øvelser, der påvirker bindevæv og fascievæv i området og globalt i kroppen
At blive sendt hjem med baby efter kejsersnit, kan ofte være overvældende.
Som en patient en gang sagde til mig:
“Da jeg gennemgik en meniskoperation i mit knæ, fik jeg grundig information inden og modtog efterfølgende et veltilrettelagt genoptræningsforløb.
Da jeg fik akut kejsersnit, uden forudgående information, blev jeg sendt hjem med informationen – pas godt på din baby”.
Mange kejserinder oplever sig overladt til sig selv, uden instruktion eller hjælp til at komme i gang med arvævsbehandling eller genoptræning af maven, efter kejsersnit.
Derfor er mange lettere rådvilde og står tilbage med spørgsmål som; hvad må jeg, og hvad må jeg ikke.
Selve kejsersnittet, er ca 12-15 cm langt, og ganske dybt. Der skæres igennem 7 lag væv, for at komme ind til barnet.
- Hud
- fedtvæv
- mavemuskler
- fascievæv
- bughinde
- livmoder
- fosterhinden
… derudover… alle bindevævslagene.
Bindevævet er et altomsluttende væv, der omslutter alt, fra den enkelte muskelfiber, til bundter af muskelfibre, hele musklen, nerver, kar, organer, hinder osv. Hver gang væv møder andet væv (hud, muskler, fedtvæv, fascievav, nerver, kar, knogle, organ, bughinde…), ligger der bindevæv – det er bindevævet der får alt til at glide mellem alt. Ofte refereret til som “the sliding system”. Dette “sliding system”, har stor betydning for den samlede bevægelighed.
Dannelsen af arvæv
Når de enkelte lag vokser sammen igen, dannes der arvæv. Arvæv dannes for at reparere skadet væv, og kroppen forsøger at gøre vævet stærkere end før skaden, derfor er arvæv ofte både sejere og hårdere end andet væv.
I forbindelse med arvævsdannelsen, sker den stilsigtede sammenvoksning, men ikke blot af det enkelte vævslag, også ofte en sammenvoksning mellem de forskellige lag. På fagsprog kaldet adhærencer. “The sliding system” mister sit “slide”. Det påvirker både den samlede bevægelighed, og bevægeligheden lokalt i arvævet.
I “nyt” ar og arvæv, skal vi holde området levende og elastisk under opheling. Forebygge adhærencer, stivheder og stramheder. Vi skal både bruge åndedrættet, dagligdagens bevægelser og varmen fra f.eks. hænderne til at øge blodgennemstrømningen til området.
I “gammelt” arvæv, kan vi ikke nødvendigvis genskabe det oprindelige glid mellem lagene, men via dybdegående arvævsbehandling kan vi optimere glidet og bevægeligheden, og forebygge yderligere dannelse af adhærencer i det tilstødende væv. Vi kan forbedre og forebygge globale bevægeforandringer.
Derfor… det er aldrig for sent at gøre noget ved dit arvæv.
Stift og hårdt arvæv i maveregionen, evt. med adhærencer, kan give symptomer og gener som:
- Fordøjelsesproblemer
- smerter i lænd og bækken
- inkontinensproblematikker
- infertilitet
- påvirkninger på den samlede bevægelighed, også længere væk fra selve arret, hvilket kan forårsage nedsat funktion over led, muskler og organer.
- Herunder hovedpine
Har du født ved kejsersnit, kan du med fordel starte blid behandling af dit arvæv, allerede fra uge 1. De første uger foregår behandlingen ikke direkte på arret, men indirekte. Og forudsætter selvfølgelig, at opheling foregår planmæssigt, og uden infektion.
Det er ikke noget der skal belaste dig, eller tage en masse af din tid. Se det i stedet som en lille pause, hvor du sørger for god egenomsorg.
Læs mere her