Gavekort til Kjellstrøm Fysio

Giv et gavekort

…til en mor (eller kommende mor) du holder af. En gave der giver mening, og som er fyldt med omsorg.

Du kan f.eks. vælge at give et gavekort til en undersøgelse, vurdering og plan, hos Kjellstrøm Fysio.

Til en gravid, en nybagt mor eller én der blev mor for mange år siden, og som føler at kroppen ikke er blevet helt den samme igen.

En “specialiseret fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering”, tager udgangspunkt i de gener eller det problem den enkelte henvender sig med. Den indeholder en grundig “scanning” af hele kroppen, herunder holdning og vanemæssige bevægemønstre.

Der undervises og vejledes i jordnære øvelser og bevægelser. Sammen lægger vi en realistisk plan for hvordan den enkelte kan komme i mål med sit ønske. Om det er at:

  • komme godt gennem graviditeten,
  • viden om hvordan man kommer godt og sikkert i gang med træning efter en graviditet og fødsel,
  • færre smerter,
  • mere bevægelse,
  • at kunne tumle med børnene,
  • komme tilbage til løb, eller anden træningsform….

Du kan også vælge at give et gavekort til et holdforløb hos Kjellstrøm Fysio.

Funktionel træning til MorKroppen henvender sig til kvinder, der har født og ønsker målrettet træning af bækkenbund og kropskernen, samtidig med at hele kroppen trænes.

Træningen henvender sig også til kvinder der oplever at maven ikke har samlet sig helt igen efter fødslen.

Det er træning med omtanke, der tager hensyn til hele kvinden og styrker hende indefra.

Funktionel træning af kropsstamme og bevægelighed, henvender sig til mødre i alle aldre. Specielt mødre der oplever at kroppen aldrig er blevet helt den samme igen, efter graviditet og fødsel. Altså indeni, som i “det man ikke nødvendigvis kan se udenpå”.

Det er træning for kroppen og kropsstammen, funktionelt og overførbart til hverdagen. Inklusiv viden og redskaber, der kan bruges i hverdagens bevægelser.

Sådan gør du

Klik på det ønskede gavekort, og gennemfør købet. Herefter modtager du en kvittering i din indbakke.

Du kan vælge at få vedhæftet gavekortet som pdf, hvor gavekortskoden står beskrevet.

Gavekortskoden står også skrevet nederst i kvitteringen.

Modtageren skal benytte koden i forbindelse med booking af behandling eller holdforløb.

Dette kan nemt gøres online, her på hjemmesiden.